Brint til Kommunen

Vi vil arbejde for tankstationer til brintbiler og brintbusser i Frederikshavn, Skagen og Sæby, og brint produceret fra vindmøllerne i Frederikshavn.

For at Danmark kan nå sine klimamål er vi nød til at øge indsatsen for at opnå den grønne omstilling. Her i kommunen foreslår vi derfor at gå en anden vej med at opbygge en brint-infrastruktur. Med tankstationer til brintbiler i Frederikshavn, Skagen og Sæby, og brint produceret fra vindmøllerne i Frederikshavn, kan vi producere CO2 neutralt brandstof, og gøre kommunen som forrider i brintfremdrivning i Danmark. Etableringen af en infrastruktur er den nødvendige første skridt her. 

Hvorfor Brint?

Vi kommer aldrig til at løbe tør for brint og det eneste affaldsprodukt, der kommer ud af en brintbil er vand – H2O. Brint koster pt lige så meget pr. kg som benzin, men da vi ikke løber tør for det, vil prisen holde sig bedre end for benzin/diesel, og kan endda gå ned.

En brintbil har heller ingen batteri, der bliver slidt ned med tiden og skal erstattes. At lave et batteri koster mange penge og produktionen belaster miljøet faktisk dobbelt så meget som en bil med forbrændingsmotor.

Dertil kommer at elbiler er meget dyre, hvorimod brintbiler er fritaget fra registreringsafgiften. Der findes pt kun ganske få brintbiler på markedet og koster omkring 500.000 – 1.000.000kr., men med en øget efterspørgsel vil vi også få øget tilbud og lavere priser, ligesom vi så med elbiler, der pt koster det samme.